Hjem /
Højskole
/ Linjer
/ Skilinjen
/ Snowboard egenfærdighed

Snowboard Linien
Snowboard-linien og ski-linien kører parallelt og er afsted 3 uger sammen. (Uge 4/5 og 8 i 2012)
Snowboardlinien vil være delt op i to niveauer, øvet og nybegynder. Det gør vi for at imødekomme dit behov bedst muligt.
Uge 4/5 foregår i Marilleva (Italien) og uge 8 i La thuile (Italien).
I uge 4 går vi alt basic teori og praksis igennem. Du vil som nybegynder komme hurtigt fra start ved at blive skolet med den rigtige holdning, faldteknikker, svingteknikker mm. Som øvet vil vi gå mere bag om de forskellige begynderøvelser og tale metodik og didaktik, og klæde dig på til at kunne tage en eventuel snowboarduddannelse i eksempelvis Østrig.
I uge 5, vil fokus ligge meget på Jibstyle på pisten, flatland-tricks, buttering, park (kickers, rails og sliders), freeride, speed, backcountry, deeppow osv. Altså vil der være en langt mere legende tilgang til snowboardet og man vil få set et bredere spektre af hvad snowboardet kan tilbyde. Forskellen mellem begynder og øvet vil primært ligge i sværhedsgraden af de forskellige førnævnte områder. I anden uge er der mulighed for at prøve kræfter med at undervise andre, da resten af skolen også vil være på ski eller snowboard i denne uge. At undervise andre er ofte med til at synliggøre ting for en selv.
Uge 8 står på fuld freestyle!! Her er vi i La thuile (Italien), som hænger sammen med franske La Rosiere, og her har vi en fantastisk palet af muligheder på board. Der vil bl.a. være mulighed for at snowkite – hvor man ligesom i kitesurfing bliver trukket af en stor kite(drage) og hurtigt er oppe og i fuld fart henover sneen, pga. den lave friktion. Der vil også være mulighed for at tage et helikopterløft – som er en ultimativ, fed oplevelse! – Flyv til toppen og stå uberørt offpiste ned!! Derudover er der øget fokus på sikkerhed i offpisten og øvelser hertil. Desuden ligger der en super fed park i området Pila, som liftkortet også dækker over.
På Snowboardlinien vil du få sparring af de samme instruktører igennem hele forløbet, hvilket sikrer dig en bedre indlæring, samt en super stemning på linien i det hele taget.
Extra info om Marilleva: Lokalt har området ca. 50 km pister, men da Marilleva er forbundet med Folgarida og Madonna di Campiglio, dækker pistenettet sammenlagt en strækning på 120 km med 44 højhastighedslifte. Med bil eller gratis bus er endnu flere muligheder inden for rækkevidde – f.eks. Passo Tonale/Ponte di Legno, som bl.a. byder på skiløb i op til ca. 3200 m højde.
Området har en fin fordeling af blå, røde og sorte pister og et meget varieret terræn. Her er alt fra world cup-pister i det fashionable område Madonna over velpræparerede boulevarder til pukler, snowparks og skiløb i skoven, hvor de fine off piste-muligheder holder sig længe. Passo Tonales høje beliggenhed sikrer højalpine forhold med off piste-ruter, som har et fald på op til 1400 højdemeter. I tilfælde af mangel på naturlig sne kan 90% af pisterne dækkes ind af kunstsne.
Kontakt
Ring, skriv eller kom ned og få en snak med os om, hvorfor vores snowboardlinje er den fedeste på markedet!
Yderligere information fås ved henvendelse hos snowboardlærer David Lautrup på david@ihs.dk.
 Del siden på facebook
|