Hovedmenu
Om IHS Højskole Ugekurser Kursuscenter Film om IHS International Class Tilmelding Nyheder

Skilinien
Teambuilderlinien
International Class
Hjem / Højskole / Linier / Teambuilderlinien /

Teambuilderlinien

DEL 1
Almindeligt højskoleophold
For at kunne optages som instruktør og teambuilder skal du have gennemført et almindeligt højskoleophold på skolen. Her kan du vælge et hav af spændende fag - fra sejlads, wind- og kitesurfing til showdance, triathlon og beachvolley. Som hovedfag kan du vælge traditionelle fag såsom håndbold, fodbold, volleyball, fitness, aerobic og adventure. I dit specialefag kan du erhverve en træner-/instruktøruddannelse.

DEL 2
Teambuilderlinien
På linien optages i alt 20 elever, der under opholdet skal virke som teambuildere. Teambuilderne får betaling for en uges teambuilding af de øvrige elever på skolen - lønnen svarer til prisen på et langt højskoleophold.

Du får undervisning i kommunikation, ledelse, psykologi, projektstyring, konceptudvikling og coaching - en fagkombination, som giver dig en god ballast, når du som led i dit ophold skal medvirke til at planlægge og gennemføre teambuilding- og aktivitetsforløb for gymnasier og virksomheder.

Som teambuilder har du interesse og debatfag på Teambuilderlinien, mens du i speciale og idrætsfag deltager aktivt i skolens øvrige undervisning på lige fod med de andre elever.

Eleverne på linien vil selv gennemgå et teambuildingsforløb, hvor der sigtes mod at lave et high performence team.  Herunder indgår besøg hos World of Adventure. Skolen samarbejder med forskellige virksomheder og har haft følgende kunder: Danfoss, Linak, Sønderborg kommune, Søværnet, Sauer-Danfoss, Helsam, KPMG, Ungecenteret, Fitness Syd, Sønderborg sygehus, Danfoss Drives, Slagelse gym, Mulernes legatskole, Duborgskolen, mm

Du bliver forbillede og initiativtager
Som elev på teambuilderlinien har du en særlig forpligtelse til at bidrage til at skabe et godt socialt miljø på skolen. Linien tager derfor initiativ til en masse spændende aktiviteter og skaber fest, farver og højt humør.


Kontakt højskolelærer Ole Staun på e-mail olestaun@ihs.dk eller tel. 7442 1848, hvis du vil vide mere om teambuilderlinien.

Del siden med dine venner på facebook
Del siden på facebook

Teambuilderlinien - Idrætshøjskolen Sønderborg


Se mere:
Teambuildertur forår
Teambuildertur efterår
Fotogalleri


Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Alle 42, 6400 Sønderborg, telefon 74 42 18 48, fax 73 42 23 89, admin@ihs.dk