Hjem /
Højskole
/ Linjer
/ Teambuilderlinjen
/ Teambuildertur efterår

Intens teambuilderuge
Så kom dagen vi havde ventet på så længe, dagen hvor teambuilder ugen løb af staben.
Men det hele startede faktisk en uge inden. Der brugte teambuildergruppen hele ugen på, at kreere den bedst tænkelige uge for resten af højskolens elever. Ugens formål var at eleverne skulle blive bedre til at arbejde sammen i grupperne, og derved nå at få følelsen af flow og high performance. Dette skulle ske selvom de kunne blive presset på træthed, kulde, mad og udfordringer af anden karakter. Vi brugte alt vores kreativitet og viden omkring teambuilding og gruppearbejde på, at komme frem til en fantastisk tur på 4 dage, som eleverne skulle ud på.
Endelig blev det mandag og vi skulle vise de resterende elever, hvad vi havde arbejdet med den forgangne uge. Eleverne blev vækket mandag morgen og så gik det løs. De vidste ikke hvad der skulle ske, de havde pakket deres rygsæk og var klar. De blev herefter fordelt ud på 12 hold.
Over hele teambuilderugen medvirkede eleverne som artister i en historie, som fungerede som en rød tråd, så alt hvad de kom ud for havde en mening i forhold til historien.
Overskriften var rocker miljøet, og deres mål var at vælte de store rockerbosser af pinden inden ugen var omme. Eleverne kom ud for mange forskellige ting, som alt sammen skulle give dem en indsigt i, hvordan de fik en gruppe til at arbejde bedst sammen. Det skulle ydermere lære dem, hvordan man som individ optimerer en gruppe, så den kan når helt op og blive det der hedder et high performance team.
At stå bag sådan et arrangement, som teambuilder, er rigtig spændende. Det er denne uge vi har arbejdet frem mod siden vi startede. Dette er klimaks for teambuilderlinien. Her viser vi hvordan vi, som teambuildergruppe, har udviklet os, og viser hvad vi kan. Når alt bare skal kører optimalt, mens der er 100 elever, som er på turen, kræver det en rigtig god arbejdproces med god planlægning og logistik. Og dette lykkedes rigtig godt for os.
Da ugen var omme, og eleverne atter var tilbage på skolen, var der en dejlig stemning. Teambuilderne havde ført deres projekt ud i livet, og resten af eleverne havde lært rigtig meget af det. Målet var nået, teambuilderne havde knoklet bag kulisserne, og eleverne havde fået en indsigt i sammenarbejde og haft en supersjov tur.
 Del siden på facebook
|
 |

|