Hovedmenu
Om IHS Højskole Ugekurser Kursuscenter Film om IHS International Class Tilmelding Nyheder

Skilinjen
Teambuilderlinjen
International Class
Hjem / Højskole / Linjer / Skilinjen / Dansk skiinstruktør/Norsk skiinstruktør

Norsk og dansk skiinstruktør

På IHS kan du fra vinteren 2011 blive uddannet både norsk og dansk skiinstruktør i samme uddannelse. Vi har suppleret den norske skiinstruktør uddannelse med det påkrævede indhold, således at du efter endt kursus kan kalde dig både norsk og dansk skiinstruktør, hvilket giver de store fordele for let at komme til at undervise både i Alperne og Norden.

Norsk skiinstruktør
Uddannelsen, der betegnes DNS Skiinstruktør 1, er integreret i et normalt højskoleophold af 24 ugers varighed, men du har, i perioder, særligt fokus på ski og tilbringer i alt 22 dage på sneen. Det er vigtigt at nævne, at kun uddannelsen på IHS giver, ligesom den danske Basic Ski Instructor (BSI), adgang til at arbejde som instruktør på skidestinationer i Europa, kan konverteres til dele af den danske BSI 1 (første uge af BSI), og bruges i Østrig på linie med Anwärter.

Dansk skiinstruktør (Klubinstruktør)
Samtidig med din norske godkendelse bliver du også uddannet Klubinstruktør i Den Danske Skiskole, og kan dermed undervise på ture med danske skiklubber i Alperne og Norden. Klubinstruktør uddannelsen består af udvalgte dele af BSI 1 eksamen fra Den Danske Skiskole og er således et godt skridt på vejen mod at blive certificeret professionel dansk skiinstruktør og komme ind i et sjovt og spændende miljø af skiinstruktører i Danmark.

Både skiinstruktør og fuldt højskoleophold
Når skilinien er slut fortsætter du på skolen med andre fag – dvs du går ikke glip af noget ”hjemme” på skolen hvis du vælger skilinjen. 

Praktisk erfaring som skiinstruktør
I umiddelbar forlængelse af din uddannelse får du mod betaling mulighed for at afprøve dine færdigheder i praksis ved undervisning af de øvrige ca. 80-90 højskoleelever. Det antal timers undervisningserfaring, som du herved opnår, giver adgang til næste niveau af den ”ægte” norske skiinstruktøruddannelse, hvilket også er unikt for IHS skilinje. 

Fortræning i indendørs skihal
Som fortræning til det sjove i Alperne tager vi en dag til en indendørs skihal lidt uden for Hamborg. Her kører vi den værste rust af kanterne, og ser på dit niveau i forhold til valg af enten egenfærdighedsdelen eller skiinstruktøruddannelsen. Vi anbefaler minimum 6 ugers skierfaring mht at være på skinstruktørdelen. 

Uddannelsens indhold
Selve instruktøruddannelsen, som er af 1 uges varighed med teori om aftenen og praktik i dagtimerne, indeholder både egenfærdighedstræning og undervisningslære. Egenfærdighedstræningen har fokus på at gøre dig bedre på ski, uanset hvilke færdigheder du i forvejen har, mens undervisningslæren sigter på at give dig redskaber til at analysere og instruere i alpint skiløb. Her arbejder vi med sikkerhed, organisering af grupper, skolesving, fejlbilleder, særlige målgrupper etc. Inden afrejse arbejder vi med noget af teorien, og du får udleveret skriftligt materiale på dansk. Alle aktiviteter har til formål at gøre dig god nok til at vise andre, hvordan man udfolder sig på ski - på den fede måde…

En uddannelse du kan bruge med det samme
På mange andre skiinstruktøruddannelser er der høje krav for beståelse af kurset og opnå certificering. De skiinstruktør uddannelser vi tilbyder på IHS kan den gennemsnitlige skiløber bestå med blot 6 ugers skierfaring inden kurset. Det er realistiske mål for certificering – og dermed job som instruktør og et liv hvor du får penge for at stå på ski.

IHS er den eneste skole i Danmark, der udsteder instruktørbevis fra den nationale skiorganisation, Den Norske Skiskole – og dermed muligheden for at arbejde på skiskoler i hele Norge. Vi har de senere år sendt over 100 skiinstruktører ud i arbejde på sneen – vi ved hvad det handler om, og vi har kontakterne.

Under uddannelserne skal vi naturligvis også have tid til at lege og blive bedre til kortsving, pukler, dybsne, storslalomporte og et smut i freestyleparken.

Del siden med dine venner på facebook
Del siden på facebook

Dansk skiinstruktør/Norsk skiinstruktør - Idrætshøjskolen Sønderborg


Se mere:
Højskoleopholdets forløb
De mange muligheder
Undervisere på skilinjen
Priser
Dansk skiinstruktør/Norsk skiinstruktør
Ski egenfærdighed
Snowboard egenfærdighed
Fotogalleri
Video: Heliskiing med skilinjen
Video: På ski og board med IHS
Video: Snowboardlinjen på IHS
Video: Skilinien - Det var for fedt!
Video: Skilinien - Det var så sjovt!
Video: Powderdag Marileva
Video: IHS præsenterer Crime Riders
Video: Tow-in skiing på IHS


Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Alle 42, 6400 Sønderborg, telefon 74 42 18 48, fax 73 42 23 89, admin@ihs.dk