Hovedmenu
Om IHS Højskole Ugekurser Kursuscenter Film om IHS International Class Tilmelding Nyheder

Forstanderens velkomst
Ledige stillinger
Undervisere
Faciliteter
Kostpolitik
Værdigrundlag
Skolens historie
IHS elevforening
Området
Find skolen
Kontakt
Hjem / Om IHS / Værdigrundlag /

Værdigrundlag

Idrætshøjskolen i Sønderborg er en folkehøjskole, hvor eleverne kan dygtiggøre sig gennem almendannende og idrætslig undervisning inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Følgende værdier danner grundlag for skolens virke:

Demokratiske værdier
Vi er samfundsbevidste
Vi ønsker at gøre eleverne bevidste om det demokratiske samfund, vi lever i. Demokratisk sindelag og forståelse bunder i anerkendelse af lige rettigheder. Derfor er det vigtigt at respektere andres meninger, holdninger og kulturelle baggrunde.

Vi vil medindflydelse
I et demokrati er samtalen vigtig. Derfor præger samtalen livet på IHS. Og derfor inddrages både ansatte og elever i flest mulige af de beslutninger, der vedrører dem.

Faglige værdier
Vi uddanner dygtige ledere og trænere
Træner- og lederuddannelsen indeholder flere elementer. Eleverne skal blive dygtigere inden for deres idrætsgren, hvilket gør dem egnede til at træne og udvikle børn og unge. Gennem pædagogisk teori og praksis lærer eleverne desuden at planlægge, gennemføre og evaluere træningsforløb. Endelig bevidstgøres eleverne om idrættens placering og rolle i samfundet.

Vi er almendannende
Almendannelse er en proces, som fremmer den enkeltes personlige udvikling - intellektuelt, socialt og følelsesmæssigt. Værdier og normer i samfundet sættes til debat. Det sociale liv på skolen indgår som en væsentlig del af denne dannelsesproces.

Vi er fagligt kompetente
Lærernes faglige og pædagogiske kompetence er af stor betydning for at kunne give alle elever relevante udfordringer uanset forudsætninger.

Vi bruger idræt som middel til udvikling
Idræt er en platform for menneskelig udvikling - såvel personligt som socialt. I idrætsundervisningen udvikler vi elevernes handlekraft, da vi gennem idrætsudøvelse og -træning hele tiden tvinger eleverne til at forudse, bedømme, beslutte og handle.

Vi kan lide idræt
Idræt er fascinerende og et godt middel til udvikling af fællesskaber. Vi leger, danser, træner og konkurrerer. At bruge kroppen er i sig selv en glæde. Gennem træning og kamp opøver vi viljen, tålmodigheden og indstillingen til at forbedre os.

Fællesskabsværdier
Vi opliver
Vi skaber stjernestunder, hvor den enkelte tør udtrykke sig og føle glæde. I højskolens stimulerende læringsmiljø søger vi at skabe balance mellem evner og udfordring. At opleve succes er at slå til og blive accepteret som den, man er. Vi stimulerer selvtilliden og fremmer troen på, at man er et menneske, andre regner for noget og - ikke mindst - regner med. Vi håber, at et ophold på IHS medvirker til, at eleverne får lyst til at etablere og indgå i forpligtende fællesskaber.

Vi vil reflektion
Vi skaber undervisningssituationer, hvor den enkelte er aktiv i undervisningsprocessen og dermed er medansvarlig for såvel sit eget som kammeraternes udbytte af undervisningen. Vi giver eleverne mulighed for og tid til at tænke og samtale om væsentlige emner i både undervisning og fritid.

Følelsesmæssige værdier
Vi tror på hinanden
Vi opfatter hinanden som selvstændige og engagerede medmennesker. Vi tror på, at ærlighed og troværdighed fremmer udviklingen af selvtillid og selvværd. Vi møder derfor hinanden med åbenhed og tillid.

Vi behandler hinanden med respekt

Vi vil varige venskaber
På IHS er du sammen med andre unge, der deler din interesse for idræt. De nære venskaber udvikles i et tæt kostskolemiljø med idræt, debat og mange fælles oplevelser. Elevmøder og årgangssammenkomster bidrager til at vedligeholde de venskaber, som er opstået under højskoleopholdet.

Del siden med dine venner på facebook
Del siden på facebook

Værdigrundlag - Idrætshøjskolen Sønderborg

Værdigrundlag - Idrætshøjskolen Sønderborg


Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Alle 42, 6400 Sønderborg, telefon 74 42 18 48, fax 73 42 23 89, admin@ihs.dk